De internationale søvejsregler er de bestemmelser, der efter overenskomst mellem alle søfartsnationer er fastsat ved lov til forebyggelse af sammenstød mellem fartøjer på vand. Reglerne gælder for alle fartøjer – lige fra paddleboards til robåde og færger. Roere er derfor også underlagt sølove og søvejsregler under udøvelsen af deres idræt. Derfor er det vigtigt, at alle roere kender reglerne for, hvordan skibe manøvrerer overfor hinanden, og hvordan man undgår at være til gene for den øvrige skibstrafik.
Vigereglerne
Fartøjet med den bedste manøvreevne bærer vigepligten. Det er uanset om det er en kajak, surfbræt, robåd eller noget femte. Den, der har den bedste evne til at vige, har også pligten.
Det betyder også, at hvis en robåd eksempelvis møder en sejler for sejl, så skal robåden vige. Hvis den samme sejlbåd går for motor, er det derimod sejlbåden, der skal vige, da den med motorkraft har bedre manøvremuligheder end en robåd. (Kilde: DFfR)
Vær opmærksom på at det således hver gang vil være en vurderingssag, hvem der har vigepligten. Så husk den sunde fornuft og at udvise godt sømandsskab. Hellere vige end at holde på sin ret og ende i en kollision. Vær også opmærksom på, at nogle sejlbåde tror, at alle skal vige for dem, samt at de kan have begrænset udsyn på grund af sejlene.
Yderligere er det også værd at nævne, at der er en indarbejdet tradition for, at ”lyst viger for brød”, altså at lystsejlere viger for erhverv. Det er ikke en lovregel, men vil for robåde være en selvfølge på grund af bestemmelsen om godt sømandsskab – som erhvervsfartøjer også forventer, at vi overholder.
En del af godt sømandsskab er også, at robåde så vidt muligt holder sig udenfor sejlrender, hvor andre skibe sejler. Men vær opmærksom på vanddybden. Nogle steder er der for lavt til at ro udenfor sejlrenden, og her skal vi selvfølgelig ro i sejlrenden.
Hvis to robåde møder hinanden bruger vi følgende vigeregler:
- Vig for al trafik fra styrbord.
- Når to skibe stævner mod hinanden skal de begge vige til styrbord.
Helt generelt (og uanset skibstype):
- Når et skib overhaler, er det det overhalende skib som viger = sejler uden om det skib, der bliver overhalet.
- I smalle løb, sejlrender og havneindløb skal man altid færdes i styrbords side.
Skibe i sigte af hinanden kan benytte forskellige lydsignaler for at forebygge tvivl og usikkerhed. Og af disse signaler er det vigtigt, at roerne er fuldt fortrolige med følgende 5 manøvre- og advarselssignaler (de 3 første er for maskindrevne skibe):
• kort tone. Jeg drejer til styrbord
• • korte toner. Jeg drejer til bagbord
• • • korte toner. Min maskine går bak
• • • • • (mindst) 5 korte toner. Advarselssignal (se så at fjerne dig)
— 1 lang tone. Opmærksomhedssignal
Ud over de nævnte signaler findes der en del andre, som ingen betydning har for roere f.eks. signaler for lods eller bugserhjælp.
Da roere ikke har tilsvarende signalmuligheder, skal de manøvrere så tydeligt, at de viser deres hensigter (og at de har forstået eventuelle signaler).
Anløb/passage af havn:
Ved anløb af havn skal man sørge for at blive set. Derfor styrer man ikke en kurs tæt op ad molerne, men sørger for, at tage så stort et sving, at man kan se ind i havnen, ses inde fra havnen og ro korrekt ind i sin styrbords side.
Læg endvidere mærke til evt. mastetoppe, der bevæger sig i havnen og indikerer skibe på vej ud eller ind af havnen.
Juridisk ansvar
Styrmanden i en robåd må gøre sig klart, at han ikke blot har et moralsk ansvar, men også et juridisk, fuldkommen på linie med føreren af et hvilket som helst andet fartøj. Man har således eksempler på, at styrmanden – også i en robåd – ved dom er gjort ansvarlig efter sølovene.
Afmærkning
Nedenstående forklaringer af afmærkning henviser til Trygfondens Sejladsvejledning.
Farvandsafmærkning
Ved afmærkning i danske farvande anvendes sømærker, ved hvilke man forstår flydende eller på land faststående mærker, der tjener til vejledning for skibsfarten.
Ved afmærkning af farvandene anvendes i reglen sideafmærkningssystemet, efter hvilket man skelner mellem et farvands styrbords og bagbords side, og efter hvilket man anvender sømærker af forskellig farve og med forskellige topbetegnelser på de to sider.
Et farvands styrbords side er den side, et skib har om styrbord, når det er for indgående.
Et farvands bagbords side er den side, et skib har om bagbord, når det er under indgående.
Sideafmærkning
Et såkaldt ”Lateralsystem”, hvor man har defineret en retning for indgående. Sømærkerne har form og farve i forhold til den i farvandet fastlagte ”retning for indgående”. I lukkede fjorde og indløb til havn eller red er et skib altid for indgående, når det kommer ude fra søen.
Styrbords side af farvandet afmærkes med grønne spidstønder eller stager, og når topbetegnelse anvendes, er denne en grøn kegle med spidsen opad. Lystønder viser grønt lys.
Bagbords side afmærkes med røde stumptønder eller stager, hvis topbetegnelse anvendes er denne en rød ”keglestub”. Lystønder viser rødt lys.
Midtfarvandsafmærkning
Midtfarvandsafmærkning er en afmærkning, som angiver enten midtlinien i en anbefalet rute eller anduvning af fjorde, løb og havnerender. Afmærkningen består af rød og hvid, lodretstribede sømærker med en rød kugle som topbetegnelse. Lystønder viser hvidt lys.
Isoleret fareafmærkning
Anvendes til afmærkning af sejladshindringer såsom vrag, sten el.lign. Afmærkningen består af sort og rød, vandretstribede sømærker med to sorte kugler som topbetegnelse. Lystønder viser hvidt lys.
Speciel afmærkning
Anvendes til afmærkning af f.eks. skydeområder, forbudsområder, redningsområder, lossepladser m.m. Afmærkningen består af gule sømærker med gult kryds som topbetegnelse (hvis anvendt). Lystønder viser gult lys.
Kompasafmærkning
Anvendes til afmærkning af grunde, rev eller andre hindringer og viser på hvilken side et mærke skal passeres. Afmærkningen består af sort og gul, vandretstribede sømærker med to sorte kegler som topbetegnelse. Lystønder viser hvidt lys.
Båker
Langt mest almindeligt er en tremmekonstruktion, hvor man opererer med en såkaldt forbåke og bagbåke, som tilsammen danner en ”båkelinje”, der holdes overet. Båkelinjerne bruges til sejlads, afmærkning af grænser for skydeområder, diverse søkabler o.l. Båkerne har forskellig form og farve alt efter type (se forsikringsselskabernes kort).
Havnefyr
Havnefyr er typisk molefyr placeret ved indsejling til havneområder. Grønt for styrbord og rødt for bagbord, når man ror ind i havnen.
Ledefyr
Ledefyr består af to bag hinanden stående fyr, der holdes overet og dermed angiver sejllinjen.
Vinkelfyr
Vinkelfyr viser vej gennem farvande. Sejladssektoren viser hvidt lys. For langt til styrbord vises ved grønt lys og for langt til styrbord vises ved rødt lys. For robåde og andre små fartøjer med ringe dybgang anbefales det at sejle i kanten af/lige uden for sejlløbet, hvis det er nødvendigt at benytte et afmærket løb.
Dykker ude
Dykkerflag (signalflag A, hvidt splitflag med blå snipper) anvendes for at varsko om forsigtig forbisejling.
Et uautoriseret rødt flag med hvid diagonal (amerikansk) opleves på små dykkerbøjer.