Reglementer

Revideret 15. august 2024

Reglement for roning i korttursfarvand K1, K2 og K3
Reglement for roning i det daglige langtursfarvand
Reglement for roning i sculler på Havnen
Reglement for roning på Brabrand Sø
Reglement for vinterroning
ASR’s langtursreglement
Reglement for ro-ret (R)
Reglement for coastal-ret (C)
Reglementer for K-rettigheder (Korttursstyrmands-ret)
Reglement for K1-ret
Reglement for K2-ret
Reglement for K3-ret
Reglement for L-ret (Langtursstyrmands-ret)
Beskrivelse af vælte- og hårdtvejrsprøve
Reglement for instruktør-ret
Reglementer for sculler-instruktion og rettigheder
Reglement for B/H/S1-ret
Reglement for for B/H/S2-ret
Reglement for scullerinstruktør-ret

DANSK FORENING FOR ROSPORT
LANGTURSREGLEMENT
Regler for brug af segl og navnetræk
Regler for brug af ergometre på Brabrand Rostadion
Retningslinier for brug af inriggere

Privatlivspolitik og databehandling

Privatlivspolitik Aarhus Studenter Roklub
Fortegnelse over behandling af personoplysninger i Aarhus Studenter Roklub
Rokort – Databehandleraftale – marts 2021

Reglement for roning i korttursfarvand K1, K2 og K3

§1
Det daglige korttursfarvand omfatter følgende strækninger:

  • K1-farvand: Dokk1 – Havnen – Århus Ø’s kanaler – Egå Marina – Kaløvig Bådhavn – Vosnæs Pynt – Rosenholm Bådlaugs bro (vest for Ugelbølle Hoved) – Hestehaven.
    • Det er forbudt at ro i Den Permanente Badeanstalt samt indenfor specialafmærkningerne mellem indsejlingen til lystbådehavnen og Lighthouse. Det er dog tilladt at krydse vinkelret ind til Århus Ø’s kanaler.
  • K2-farvand: Havnen – Moesgård Strand – Norsminde Havn.
    • Det er forbudt, at ro i Århus Havn og Giber Å.
  • K3-farvand: Havnen – Aakrogen – Skødshoved – Skødshoved Landingsplads – Knebel Vig – Nappedam – Kalø – Ugelbølle Hoved.

§2
Der må roes i K1-farvandet året rundt, dog med visse skærpelser i tidsrummet fra standerstrygning til standerhejsning, jvf. reglement for vinterroning. K2- og K3-farvandet åbnes af bestyrelsen ved opslag i klubben og lukkes ved standerstrygning.

§3
Båden skal følge kystlinjen medmindre bundforholdene hindrer dette. For al roning i K-farvand gælder DFfR’s langtursreglements § 5 vedr. materiellet. For roning i K2- og K3-farvand gælder desuden DFfR’s langtursreglements § 3 stk. 2 og 3 samt §4 stk. 8 vedr. generelle krav og turens afvikling.

§4
Endagsture i de daglige K-farvande roes under ledelse af en styrmand med minimum den respektive korttursstyrmands-rettighed, K1-, K2- eller K3-ret.

§ 5
Der skal bæres redningsvest under roning, når vandtemperaturen er 10 grader eller mindre. I resten af ro-sæsonen er det nok at tage ikke-oppustelige redningsveste med i båden. Bestyrelsen vil officielt meddele, når vestepligten er gældende.

Reglement for roning i det daglige langtursfarvand

§ 1.
Det daglige langtursfarvand omfatter følgende strækninger:
1: Havnen – Aakrogen – Skødshoved – Skødshoved Landingsplads – Molshoved (vejen fra Isgård).
2: Havnen – Aakrogen – Ny Egå. Roning på Ny Egå er kun tilladt i 2-årers inrigger.
3: Havnen – Moesgård Strand – Norsminde Havn – Norsminde Nor

§ 2.
Endagsture roes i dette farvand med en stående langtursbevilling, efter at langturssæsonen er åbnet jvf. ASR’s langtursreglements §2. DFfR’s Langtursreglement gælder også for roning i det daglige langtursfarvand.

§ 3.
Turene indskrives i den almindelige roprotokol med præcis angivelse af turens mål og deltagere. Turene indskrives ikke i langtursprotokollen.

Reglement for roning i sculler på havnen

§ 1
Kaproningschefen åbner scullersæsonen ved opslag i klubben.

§ 2
Rofarvandet for sculler omfatter strækningen Dokk1 – Havnen – Århus Ø’s kanaler – Egå Marina.

§ 3
Sculler må roes af styrmænd med S-ret.

§ 4
Det er ikke tilladt af foretage landgang på åben kyst eller ved bro langs kysten. Det er dog tilladt at foretage landgang ved Egå Roklubs bro. Det er ikke tilladt at lægge båden på broen, den skal bæres direkte fra og til bukke eller vogn.

Reglement for roning på Brabrand Sø

§ 1
Der kræves S-ret for at ro alene på Brabrand Sø. Har en roer ikke S-ret, skal denne enten ro i en båd med to eller flere roere, hvoraf mindst én har S-ret, eller der skal minimum være to både på vandet samtidig, hvoraf der i den ene er en roer med S-ret. Kaproningschefen kan give enkelte roere dispensation fra kravet om S-ret for at ro alene på søen, såfremt disse har bevist, at de mestrer roning i scullerbåde på forsvarlig vis. Dispensationen gælder kun for roning på Brabrand Sø eller i forbindelse med udenbys regattaer og kan til enhver tid genindkaldes.

§ 2
Der må roes på Brabrand Sø året rundt, dog med visse skærpelser i tidsrummet fra standerstrygning til standerhejsning, jf. reglement for vinterroning. Roning skal foregå inden for det område, der er afgrænset af Brabrand Rostadions baner. De fastsatte trafikregler for roning på Brabrand Rostadions baner skal til enhver tid respekteres. Det påhviler den enkelte roer på Brabrand Rostadion løbende at orientere sig om de gældende forholdsregler på søen.

§ 3
Kaproningschefen kan ved opslag skærpe regler for brug af klubbens materiel på Brabrand Rostadion.

§ 4
Turen indskrives i roprotokollen med angivelse af turens mål, ansvarlig styrmand og deltagere.

Reglement for vinterroning

§ 1
I tidsrummet fra standerstrygning til standerhejsning gælder reglement for roning i korttursfarvand K1, K2 og K3 med nedenstående skærpelser.

I: Vinterroning i inrigger

§ 1
Vinterroning i inrigger omfatter strækningen Dokk1 – Havnen – Egå Marina – Kaløvig Bådhavn.

§2
Vinterroning i inrigger skal foregå under ledelse af en L-styrmand, eller en vinterronings-styrmand (se §5-6 herunder).

§3
Vinterroning må kun foregå i både, der ved opslag er afsat til vinterroning. Vejret skal være roligt og der skal være rimelig sigtbarhed (dvs. ingen roning i mørke eller tåge). Ved eventuel drivis eller lignende ophører tilladelsen til vinterroning.

§4
Under udøvelse af vinterroning skal samtlige roere hver for sig være iført en af DFfR godkendt redningsvest, eller anden af Dansk Varedeklarationsnævn godkendt redningsvest.

§5
Roere med L-ret har automatisk vinterstyrmandsret. Andre skal være K2- eller K3-styrmand, have roet i to vintersæsoner og i alt have roet 1000 km for at blive taget i betragtning til vinterstyrmandsret.

§6
Ansøgning om vinterstyrmandsret skal indgives til uddannelseschefen. Retten bevilges af bestyrelsen i fællesskab.

II: Vinterroning i outrigger på Havnen

§ 1
Vinterroning i outrigger omfatter strækningen Dokk1 – Havnen – Egå Marina – Kaløvig Bådhavn.

§ 2
Vinterroning i outrigger på havnen må kun foregå i gig- eller coastalbåde under ledelse af en L-styrmand, eller en vinterronings-styrmand (se §5-6 v. inrigger herover). Mindst halvdelen af roerne skal have S- eller C-ret.

§ 3
Man skal bære redningsvest eller svømmevest. Ved roning i singlegig/-coastal skal man følges med en anden båd der kan yde assistance, med en aftale om at ’holde øje’.

§ 4
Vejret skal være roligt og der skal være rimelig sigtbarhed (dvs. ingen roning i mørke eller tåge). Ved eventuel drivis el. lign. ophører tilladelsen til vinterroning af hensyn til bådene.

III: Vinterroning i outrigger på Brabrand Sø

§ 1
Vinterroning i singlesculler på Brabrand Sø må kun foretages af roere med S-ret. I de større outriggere skal mindst halvdelen af besætningen have S-ret. I 4’er eller 8’er skal der være en Brabrand styrmand, se separate §’er.

§ 2
Roning skal foregå iført redningsvest eller svømmevest.

§ 3
Ved roning i singlesculler eller dobbeltsculler skal der minimum være to både på vandet ad gangen.

§ 4
Vejret skal være roligt og der skal være rimelig sigtbarhed (dvs. ingen roning i mørke eller tåge). Ved eventuel drivis el. lign. ophører tilladelsen til vinterroning.

ASR’s langtursreglement

§ 1
For alle langture i ASR gælder DFfR’s langtursreglement med følgende skærpelser.

§ 2
Langtursroning i åbent farvand samt roning i det daglige langtursfarvand kan foregå fra det tidspunkt, hvor der ved opslag i klubben gives tilladelse hertil (normalt i begyndelsen af maj måned) og frem til standerstrygning. Kortere langture i beskyttet farvand kan dog bevilges i hele perioden fra standerhejsning til standerstrygning. Ture på strækningen Silkeborg – Ry – Knudsø og på Skanderborg Sø kan bevilges hele året. Overfarten Dyngby Hage – Tunø Knob – Tunø må kun foretages i perioden 1. juni til 15. september.

§ 3
Hvis en langtur afbrydes før tiden, skal styrmanden drage omsorg for, at båden anbringes under særdeles betryggende forhold, og at den bringes hjem senest 24 timer efter at den er forladt, med mindre andet aftales med langturschefen. Klubben forbeholder sig ret til at sørge for hjemtransport af båd og udstyr for styrmandens regning, såfremt ovennævnte forhold ikke efterleves.

§ 4
Alvorlige uheld eller tab af materiel skal indberettes skriftligt til langturschefen umiddelbart efter hjemkomsten. Eventuelle skader på båden skal indføres i skadesprotokollen.

§ 5
Ansøgning om bevilling af langtur foretages ved at kontakte et medlem af bestyrelsen med L-ret med præcis angivelse om turens mål og deltagere. Bevillingen kan gives af et bestyrelsesmedlem med L-ret ud fra et konkret skøn. Turen skal registreres korrekt på Rokort med angivelse af destination samt navnet på den, der har godkendt turen.

Reglement for ro-ret (R)

§ 1
Enhver instruktør kan instruere nye medlemmer til ro-ret. Instruktionen må kun foregå inden for K1-området.

§ 2
Under instruktionen skal det nye medlem:

  • Opnå et passende niveau af rotekniske færdigheder.
  • Lære de forskellige kommandoer, der benyttes under roningen.
  • Opnå kendskab til styreteknik i forskellige situationer.
  • Blive bekendt med materiellets behandling på land og i vand, herunder optagning af båd via løft direkte på bådvogn og løft af båd i sidelangrem fra slæbested til bådvogn. I den forbindelse bør der orienteres om korrekt løfteteknik til forebyggelse af rygskader.
  • Instrueres i både 2’ere og 4’ere.

§ 3
Der skal aflægges svømme- og vesteprøve, før ro-ret kan bevilges. Prøven skal fornyes hvert andet år.

§ 4
Ro-ret kan bevilges af en vilkårlig instruktør, når det nye medlem har gennemført minimum syv instruktionsture og skønnes at beherske ovennævnte færdigheder. Overflyttere kan dog nøjes med færre instruktionsture.

Reglement for coastal-ret (C)

§1
Instruktionen kan påbegyndes, når roeren har ro-ret. Enhver med 75 km roning i sculler-rigget outrigger og C- eller S-ret kan instruere.

§2
Instruktionen omfatter:

  • vejledning i outrigger-teknik og håndtering.
  • Min. 1 længere (9 km.) tur i C4, hvorunder roeren har sidder på styrmandssædet, har udført skifte og haft kommandoen ved afgang og tillægning.
  • Min. 2 længere (9 km.) ture i C2 eller C1, hvorunder roeren begge gange har haft ansvaret for afgang, tillægning udkig og manøvrering.

§3
Såfremt instruktøren finder det forsvarligt, er det tilladt at gennemføre instruktion i C1, hvor instruktøren holder opsyn i tæt afstand fra en anden båd. Roeren skal have styrmandsret.

§4
C-ret kan bevilges efter 40 km i sculler-rigget outrigger og når ovenstående instruktionsforløb er gennemført og færdigheder beherskes tilfredsstillende

§ 5
S-ret giver automatisk C-ret.

§ 6

Når der roes i coastal skal bådens besætning bestå af mindst én roer med C- eller S-ret.

Ture skal ledes af en styrmand med styrmands-rettighed svarende til farvandet. Når der roes udenfor K1 gælder følgende indskærpelser:

  • Bådens styrmand skal have C- eller S-ret
  • Roning i C1 kræver aflagt kæntrings/entrings prøve i C1 eller singlesculler.

Reglementer for K-rettigheder (Korttursstyrmands-ret)

Reglement for K1-ret

§ 1
Enhver instruktør kan instruere til K1-ret.

§ 2
Instruktionen omfatter:

  • Kendskab til styrmandens rettigheder, pligter og ansvar samt godt sømandsskab.
  • Beherskelse af kommandoer og manøvrer (herunder tillægning ved broer i havnen og langs kysten).
  • Teoretisk kendskab til forholdsregler ved påsejling af sten eller pæle, ved kollision, ved bordfyldning eller ved kæntring.
  • ‘Bølgeinstruktion’, hvor roeren har bevist at beherske en fornuftig styreteknik i høje bølger, har indøvet hurtigt og sikkert skift og kender til interferensbølger ved den Permanente og langs moler. Bølgehøjde på ca. 1 meter og blæst 5-6 m/s, roning over ca. 4 km
  • Kendskab til søvejsregler, bl.a. vigeregler, ansvar og udkig.
  • Kendskab til farvandsafmærkninger efter IALA System A, f.eks. sideafmærkning ved Studstrup og speciel afmærkning (‘gule bøjer’) mellem Egå og Studstrup, og dykkerflag.
  • Kendskab til bådens fagbetegnelser.
  • Kendskab til bådene. Opmærksomhed omkring håndteringen af bådene, og kendskab til alm. tiltag i forbindelse med slitage og skader. Heri ligger kendskab til skadesrapportering, kontakt til materialegruppen og omgang med værktøj og div. reservedele. Desuden kendskab til de mest alm. reparationer, såsom udskiftning af hjul og skinner samt brug af lim og lak.
  • Landgang ved åben kyst, hvor båden bæres i land og understøttes. Roeren skal have kommandoen over båden.
  • En rotur gennem K1-området til Studstrup, udpegning af pejlepunkter fra Studstrup mod resten af K1-området samt gennemgang af søkort over K1-området.
  •  

§ 3
Instruktion til K1-ret kan påbegyndes, når roeren har ro-ret. Endvidere gælder:

  • 1. sæsons roer (dvs. for kaniner): Man kan påbegynde underskriftsindsamling til K1, når man har rundet 150 roede km.
  • 2. sæson (dvs. alle andre der endnu ikke har K1): Man kan samle underskrifter så snart sæsonen starter. Man kan få K1-rettigheden efter 75 roede km i indeværende sæson.

For at få K1-ret skal man som minimum have roet 300 km i løbet af sin rokarriere i ASR.

§ 4
K1-ret kan bevilges af en vilkårlig instruktør.

Reglement for K2-ret

§ 1
Instruktører med L-ret må instruere til K2-ret.

§ 2
Instruktionen omfatter:

  • Minimum én instruktionstur sydpå, hvor der instrueres i passage af Århus Havn.
  • Landgang ved åben kyst ved Moesgård Strand, hvor roeren har kommandoen over båden.
  • Forevisning af og forholdsregler ved farlige sten langs kysten fra havnen til Norsminde.
  • Indsejling til og tillægning i Norsminde Havn, hvor roeren har kommandoen over båden.
  • Deltagelse i K2-3-kursus eller L-kursus.
  • Aflæggelse af overbevisende vælteprøve i inrigger.
  • Aflæggelse af overbevisende hårdtvejrsprøve i inrigger.

§ 3
For at modtage instruktion skal roeren være minimum 2.års-roer og have K1-ret.
K2-ret kan tidligst bevilges roeren i dennes 2. sæson, når vedkommende har roet minimum 1000 km i alt.
For at opnå K2-ret skal Århus Havn have været passeret mere end én gang. Roeren skal have roet en tur til Norsminde samme sæson som der tildeles K2-ret.

§ 4
Ansøgning om K2-ret skal indgives til uddannelseschefen. K2-ret bevilges af uddannelseschefen og formanden i fællesskab.

Reglement for K3-ret

§ 1
Instruktører med langtursstyrmandsret må instruere til K3-ret.

§ 2
Instruktionen omfatter:

  • To instruktionsture Kalø Vig rundt, hvor der instrueres i passage af Kalø Slotsruin ved Rønsten, bundforhold langs kysten (specielt ved ruinen, på flakket og ved Skødshoved), samt indsejling til Knebel Vig.
  • Én instruktionstur til Skødshoved Landingsplads.
  • Forevisning af pejlepunkterne for overfarten Åkrogen-Skødshoved og Skødshoved-Åkrogen og pejling med kompas.
  • Deltagelse i K2-3-kursus eller L-kursus.
  • Aflæggelse af overbevisende vælteprøve i inrigger.
  • Aflæggelse af overbevisende hårdtvejrsprøve i inrigger.

§3
For at modtage instruktion skal roeren være minimum 2.års-roer og have K1-ret.
K3-ret kan tidligst bevilges roeren i dennes 2. sæson, når vedkommende har roet minimum 1000 km i alt.
Roeren skal have roet en tur Kaløvig rundt samme sæson, som der tildeles K3-ret.

§ 4
Ansøgning om K3-ret skal indgives til uddannelseschefen. K3-ret bevilges af uddannelseschefen og formanden i fællesskab.

Reglement for L-ret (Langtursstyrmands-ret)

§ 1
For at kunne opnå L-ret skal roeren have deltaget i og bestået et af DFfR-godkendt L-kursus.

§ 2
For at kunne deltage på L-kurset skal roeren have roet i mindst to sæsoner, være min. K1-styrmand og mindst have deltaget på, hvad der svarer til to langture med overnatninger eller én langtur med tre overnatninger.

§ 3
For at kunne bevilges L-ret skal roeren have roet min. 300 langturs-km fordelt på min. to ture med min. fire overnatninger og have bestået en vælteprøve og hårdtvejrsprøve. Kun langture i åbent L-farvand med overnatning kan medregnes, og roeren skal have deltaget i min. én individuelt arrangeret langtur (dvs. turene må ikke alle være fælleslangture).

§ 4
L-ret bevilges af bestyrelsen i fællesskab ud fra en generel vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Ansøgning om L-ret skal indgives skriftligt til uddannelsesschefen, senest 7 dage inden det bestyrelsesmøde, hvor man ønsker sin ansøgning behandlet, og indeholde oplysninger om:

  • Dato for beståelse af L-kursus og kursuslederens navn.
  • De medregnede langture: dato, hvorfra/hvortil, turens længde, ansvarlig styrmand, type af tur (fælles/individuelt arrangeret) og nummer i langtursbogen. Langture, som ikke falder ind under de i §3 nævnte kriterier, men som synes relevante for helhedsvurderingen, må også gerne anføres.
  • Dato for bestået vælteprøve, hårdtvejrsunderskrift samt hvorvidt ansøgeren er K1-styrmand.

Beskrivelse af vælte- og hårdtvejrsprøve

Vælteprøven skal aflægges uden for havnen, og lokal politi skal informeres omkring tid og sted. Man skal som instruktør ringe lidt tid forud for prøven på lokalnummer 8731 1448 og melde den omtrente lokation, samt hvornår turen påbegyndes og forventes afsluttet.  Styrmænd skal på overbevisende måde vise, at de kan holde overblik over situationen i den kritiske periode, hvor roerne er i vandet, indtil de er kommet sikkert i land igen. Prøverne skal i videst muligt omfang følge vejledningen fra DFfR som undervist i langtursstyrmandkurset. Styrmanden skal igennem samtale redegøre for, hvad denne vil gøre i følgende situationer: koldt vand, tæt på kyst, stærk fralandsvind og båd uddrift. Der skal udvises sund fornuft.

 ‘Hårdtvejrsprøve’ er, hvor roeren har bevist at beherske en fornuftig styreteknik i høje bølger og har indøvet hurtigt og sikkert skift. Der skal øves hårdtvejrsskifte. Bølgehøjde på ca. 1,5 meter og blæst ca. 8 m/s.

Reglement for instruktør-ret

§ 1
Styrmænd, der har gennemført et af bestyrelsen godkendt instruktørkursus, kan bevilges instruktørret.

§ 2
Instruktørret kan tidligst bevilges i roerens 2. sæson. Overflyttere, der har haft instruktørret i en anden klub, kan dog bevilges instruktørret i deres 1. sæson i ASR.

§ 3
Instruktørret bevilges af instruktionschefen.

Reglementer for sculler-instruktion og rettigheder

Omtales generelt som sculler- eller S-ret, men er opdelt afhængigt af, om man taler om Brabrand Sø (B) eller havnen (H).

Reglement for B/H/S1-ret

§ 1
B/H/S1-retten giver ret til at ro sculler alene.

§ 2
For at opnå B/H/S1 skal man opfylde følgende kriterier.

  • Have S2
  • Overbevisende demonstrere evne til egenhændigt at håndtere materiellet på sikker vis.

§ 3
B/H/S1-retten bevilges af kaproningschefen

Reglement for for B/H/S2-ret

§ 1
B/H/S2-retten giver ret til at ro sculler med den begrænsning, at der skal være to til at løfte og håndtere båden på land samt til og fra vandet.

§ 2
Kun instruktører med scullerinstruktørret kan instruere til B/H/S2-ret.

§ 3
Scullerinstruktionen omfatter:

  • Indøvelse af forskellige rotekniske færdigheder: Roning, skodning, svajning, opbremsning, tillægning samt at kunne orientere sig i ro-retningen.
  • Outriggerens behandling på land: Nedtagning/løft, isætning, bådvask etc.
  • Udførelse af overbevisende vælteprøve i sculler. Vælteprøven skal tages som en separat tur

§ 4
Forudsætninger for instruktion: Kræver gennemført svømmeprøve indtil da skal der roes med redningsvest eller svømmevest.

§5
Forudsætninger for frigivelse:

  • Frigivelse i sculler på Brabrand(B) kræver gennemført outriggerinstruktion på Brabrand samt instruktion i regler for brug, lån og reservation af både på Brabrand rostadion
  • Frigivelse i sculler på havnen(H) kræver gennemført scullerinstruktion på havnen.
  • Frigivelse i sculler begge steder (S) kræver mindst to ture og 15 km instruktion hvert sted..
  • Scullerretten kan tildeles når roeren har roet mindst 50 km i singlesculler samt vurderes at beherske færdighederne i outriggerinstruktionen tilfredsstillende.

§ 6
B/H/S2-ret kan bevilges af en scullerinstruktør, når roeren har gennemført det påkrævede antal instruktionsture og skønnes at beherske ovennævnte færdigheder.

§ 7
Enhver med B/S kan tage en 2x, man er frigivet til, ud med enhver roer, med minimum ro-ret.

Reglement for styrmandsret på Brabrand

§ 1
For at være styrmand på en 4er eller 8er kræves ”Styrmandsret til Brabrand”. Styrmanden behøver ikke sidde ved styreskoen eller på styrmandssædet.

§ 2
Kan tildeles når man flere gang under overvågning har udført overbevisende styrmandssessioner, hvilket omfatter færdighederne i outriggerinstruktion, eksklusivt vælteprøve, og at have kommandoen over en båd med besætning i alle situationer fra indskrivning til udskrivning af roprotokol. Instruktøren som tildeler styrmandsretten, skal være med i båden på frigivelsesturen

§ 3
For at styre en 8+ uden for en lukket bane kræves desuden K1 styrmands-ret.

Reglement for scullerinstruktør-ret

§ 1
Styrmænd, der har gennemført et af bestyrelsen godkendt instruktørkursus, kan bevilges scullerinstruktørret.

§ 2
Scullerinstruktørret kan bevilges når:

  • Roeren har minimum S2 og instruktørret
  • Roeren vurderes til at have det nødvendige overskud og erfaring mht. til kravene i S2-ret

§ 3
Scullerinstruktørret bevilges af instruktionschefen.

DANSK FORENING FOR ROSPORT
LANGTURSREGLEMENT

Revideret september 2020

  • 1 – RAMMER FOR LANGTURSRONING
  1. Dette reglement er gældende for alle klubber under DFfR, og den enkelte klubs bestyrelse er overfor DFfR ansvarlig for at det overholdes.
  2. Reglementet er at betragte som et minimumsreglement. Som supplement hertil er det enhver klubbestyrelses ansvar at udforme klubbens eget reglement for langtursroning, indeholdende emner som: regler for ansøgning om og bevilling af langture, brug af redningsveste, evt. skærpede svømmekrav, afgrænsning af eget ro-område, beskrivelse af hvilke bådtyper der må benyttes til langtur m.v.
  3. Ifølge den gældende sølovgivning har enhver klubbestyrelse et rederansvar, dvs. ansvar for alle forhold omkring uddannelse, sikkerhed, udrustning, udstyr og vedligeholdelse af materiellet.
  4. Såvel DFfRs som klubbens eget supplerende reglement skal være tilgængeligt for klubbens medlemmer.
  • 2 – DEFINITION AF LANGTURE
  1. Enhver tur, der går ud over en klubs daglige ro-område, er en langtur.
  2. Det daglige ro-område skal være fastlagt i klubbens almindelige reglement.
  3. DFfR kan pålægge klubberne at ændre grænserne for det daglige ro-område.
  • 3 – UDDANNELSE OG KVALIFIKATIONER
  1. Enhver klub skal gennem uddannelse af sine medlemmer sikre et højt sikkerhedsniveau omkring gennemførelse af langture.
  2. Enhver deltager i langture skal overfor klubbens bestyrelse have bevist, at han/hun kan svømme mindst 300 m uden hvil og kan træde vande. Svømmeprøven fornyes med højst 3 års mellemrum.
  3. Desuden skal enhver deltager i langture over for klubbens bestyrelse vise at være bekendt med indretning og funktion af den type godkendt redningsvest, vedkommende bruger på turen, herunder at kunne iføre sig redningsvesten i vandet såfremt vesten ikke bæres under roning. Anvendes automatisk oppustelige veste skal disse altid bæres under roning.
  4. Langtursstyrmandsret kan udelukkende tildeles klubmedlemmer, der har gennemgået et langtursstyrmandskursus, afholdt efter DFfRs retningslinier. Langtursstyrmandsretten tildeles af klubbens bestyrelse. Det er udelukkende en klubs bestyrelse der kan tildele og fratage roere langtursstyrmandsretten.
  • 4 – TURENS AFVIKLING
  1. Den enkelte klubs bestyrelse har ansvaret for, at bådens fører har langtursstyrmandsret.
  2. Bådens fører er til enhver tid ansvarlig for, at gældende regler, herunder sølove og øvrige sejladsregler, overholdes.
  3. Ethvert rohold der drager på langtur uden for klubbens lokale farvand har pligt til at gøre sig bekendt med og overholde de særlige regler som måtte gælde for de strækninger, der passeres.
  4. Enhver båd skal være bemandet med det antal roere, den er konstrueret til, der må ikke medtages passagerer, og båden må ikke overbelastes.
  5. Sejlføring er forbudt.
  6. En båd, der er på langtur, skal følge kystlinien, når bundforholdene ikke hindrer dette og må ikke være længere ude, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden.
  7. Bådens fører har pligt til at søge land, hvis én af mandskabet ønsker det, når manøvren efter førerens skøn er forsvarlig.
  8. Det er tilladt at sætte over bugter, vige, sunde og fjorde, hvis turen ellers forlænges uforholdsmæssigt. Dog må afstanden til nærmeste kyst ikke overstige 2,5 km. Sådanne overfarter må kun finde sted, efter at bådens fører har indhentet samtykke fra hele mandskabet. Hvis blot én af mandskabet udtrykker betænkelighed ved overfarten, må denne ikke foretages. Bådens fører har fortsat det fulde ansvar.
  • 5 – MATERIEL
  1. Til langtursroning må kun benyttes robåde, som lever op til kravene beskrevet i DFfRs typebeskrivelse af langtursbåde. Disse krav bortfalder i danske indsøer og i å-systemer.
  2. Langtursbåde skal altid være forsynet med en redningsvest til hver person – typegodkendt af en relevant myndighed inden for EU – samt minimum ét øsekar
  3. Enhver langtur i udlandet kan roes i både, der benyttes i det pågældende land.
  • 6 – DISPENSATION
  1. DFfR’s hovedbestyrelse kan efter indstilling fra relevante udvalg dispensere fra dette reglement.
  2. Dispensation i henhold til foranstående bestemmelse tager hverken ansvar fra bådens fører eller klubbens bestyrelse.

Regler for brug af segl og navnetræk

Aarhus Studenter Roklubs segl og navnetræk må kun gengives i situationer, der har direkte tilknytning til Aarhus Studenter Roklub.
Seglets og navnetrækkets udseende må ikke ændres. Der må ikke tages elementer ud af seglet, ligesom segl og navnetræk ikke må gengives spejlvendt. Kun de elektroniske udgaver, der er beregnet hertil, må skaleres op eller ned.
De elektroniske udgaver af segl og navnetræk må IKKE anvendes til at designe brevpapir, der ligner Aarhus Studenter Roklubs officielle brevpapir. Ønsker man at anvende roklubbens design af brevpapir, skal man henvende sig til bestyrelsen.
Alle tvivlstilfælde vedrørende brug af seglet afgøres af formanden og næstformanden efter bemyndigelse fra bestyrelsen.

Regler for brug af ergometre på Brabrand Rostadion

Vi har en ergometer-aftale hvilket betyder at klubbernes brug er fordelt og skema-lagt mellem 16 og 22 på hverdage (skema). Dette er gjort, for at hver klub er garanteret flest mulige ergometre i bestemte tidsrum. Dog skal op til to ergometre være/stilles til rådighed for de, som måtte komme og ønske det indenfor en anden klubs træningstid.

Konkurrence: Man ror kun konkurrence i de nye ergometre, der tilhører egen klub.

Retningslinjer for brug af inriggere

Bådrækkefølge:

Som forsøgsordning er bådrækkefølgen suspenderet fra sæsonen 2021.

Der er bådrækkefølge på 2’ere. Der er ikke bådrækkefølge på 4’ere. Bådrækkefølgen skal følges med følgende undtagelser:

  • Både på vogn kan altid tages uden for bådrækkefølge
  • Til motion+ om torsdagen
  • Ved træning til kaproningskonkurrence på et hold (fx kanin kaproning, træning til langdistancekaproning m.m.)
  • Det er muligt reservere en båd til træning fra klokkeslæt (ikke hele dage) den sidste måned inden en kaproning
  • På langture (Rømer må kun benyttes til langture med max en overnatning)
  • Ture vigen rundt
  • Rømer, Genefke og Ferdinand kan springes over i bådrækkefølgen, hvis styrmanden vurderer, at den er for ustabil til mandskabet og bølgerne
  • Til instruktion i hårdtvejrsunderskrift samt bølgeinstruktion
Reservation af både:

Inriggere kan reserveres i følgende situationer:

  • Langtur med overnatning
  • Dagstur over 45 km
  • Kaproning – på dagen for selve kaproningen samt på specifikke træningstidspunkter én måned op til kaproningen (f.eks. onsdage kl. 16-18)

Outriggere på Brabrand Rostadion kan reserveres til specifikke træningstidspunkter. Man kan have én aktiv reservation af gangen.

Reservation af både foregår i Rokort.

Instruktion af kaniner:

Instruktion af kaniner sker i bådene efter normale regler for bådrækkefølgen. Rømer må normalt ikke benyttes til kanin instruktion på grund af bådens stabilitet. Hvis Rømer er eneste ledige 2-er i drift, må den benyttes til kanininstruktion.

De to nyeste både benyttes normalt ikke til kanininstruktion på de første instruktionsture for at undgå lakskader på de første ture, hvor kaninerne ikke er så sikre til at følge kommandoer m.m.

K-1 instruktion:

De ældste både benyttes til tillægningsunderskriften for at beskytte de nyere både mod risikoen for lakskader

Til hårdtvejrsunderskriften samt bølgeinstruktion benyttes de både, instruktørerne vurderer som mest stabile.

Badning fra både:

Badning er tilladt fra alle både. Hvor det er muligt, skal badning fra båden ske på lavt vand, hvor man kan træde direkte op i båden. Hvis der bades fra båden på vanddybder, hvor man ikke kan træde direkte op i båden, skal man kravle op i båden ved styrmandssædet tættest muligt på skottet.